Familien Vitting

søndag, 23 oktober 2005

Home
Om os
Vore hunde
Tinka's hvalpe
Webcam
Favoritter

 

  Velkommen til vores hjemmeside. Vi vil skrive i dagbogen fra tid til anden - mest om hundene.
 
DAGBOG

Fredag d. 14. oktober måtte vi sige farvel til Tinka. Tinka led af en leversygdom, der desværre var uhelbredelig. Vi lagde først mærke til den efter de fleste af hvalpene var flyttet hjemmefra, hvor hun ikke tog på. Desværre var der ikke noget at gøre. Tinka havde et overskud, der gjorde, at hun holdt sig på benene og havde sin værdighed i behold, selvom hendes levertal var meget grimme. Når hun var i behandling hos dyrlægen, kunne hun efter behandlingen gå rundt i stalden og snakke med de andre hunde. Det var som om hun fortalte dem, at det var ikke så galt at være her.

Vi havde nået at få solgt alle hvalpene, så vi har ikke selv en hund efter Tinka, men Tinka' søster Cleo (Cocoloco's Perfect Match) har hvalpe, og vi har købt en sort tæve, som flytter hjem til os primo november. Mere om hende senere.

   

4 september
Hvalpene er 10 uger i dag. Det blev fejret med deres første skovtur. Det var lidt farligt først, men mor og tanten fik hurtigt sat gang i de små fusser, og så var det bare så spændende. Og hvor var de trætte bagefter. Vi har kun to tilbage, hvor den ene flytter hjemmefra i morgen. Tilbage er Sweetkenio, som du kan se billeder af ovenfor. Han er stadig til salg.
Vi har besluttet, at vi lukker ned for web-kameraet denne gang. Dagbogen bliver også lukket nu, men vi vender tilbage, næste gang der er hvalpe i kassen.

21 august
Så oprandt dagen, hvor de kære små blev 8 uger og kunne flytte hjemmefra - dette betød, at vi nu kun har 4 små at holde styr på. Og det er blevet lettere i løbet af dagen - de er mere rolige og søde og dejlige. Vi har også hørt fra udflytterne, som har taget deres nye hjem i god besiddelse. Dejligt.

16. august
Tiden flyver bare af sted, og der er allerede gået en uge uden nyt. Undskyld. Til gengæld er der sket ting og sager i dag. Vapperne har haft deres første dyrlægebesøg. Der var lidt klynk på vej til dyrlægen, men de opførte sig
e k s e m p l a r i sk. Ingen klynk og piv, selvom der blev stukket - og alle hannerne har deres testikler nede. Ja, dyrlægen udtalte, at det var et ualmindeligt godt kuld. Vi kan være tilfredse med at sende dem ud i verden. Jeg vil i den forbindelse gøre opmærksom på, at vi stadig har hvalpe til salg.

9. august
Der er ikke så meget at fortælle. De bliver større og større og frækkere og frækkere. De har været ude flere timer ad gangen, når vejret er til det - hvilket de nyder. Man kan godt mærke, at de er blevet mere pladskrævende.

5. august
Kender I det, når en hund kigger på én med bedende øjne og hovedet lidt på skrå? Så prøv at forestille jer syv små søde hvalpe gøre det - og de kender allerede til at fortælle en, at de er så "ynkelige" og aldrig får klap og mad - det er ikke til at stå for, men man må forhærde sig - de er jo nogle forslugne bæster.

4. august
Tinka er begyndt at leje med Vapperne - når de altså ikke lige jager hende for mad. Hendes hale er meget spændende. Det er Muffins (vores anden hund) også! Det er nogle ordentlige basser, vi opdrager. De var på vægten i dag og vægten ligger nu mellem 3140 og 3950 gram. Vappernes karakter træder nu for nogen tydeligere frem. De er utroligt homogene, men selvfølgelig er der nogen, der skiller sig ud. De både leger og slås meget.

2. august
- og fuld fart frem. Man har fået mod på den store verden og dækker nu næsten hele haven. Og man kan løbe - rigtigt stærkt. De vokser utroligt meget - får deres karakter nu, selvom de også er meget homogene både udseendemæssigt og karaktermæssigt. Og så har de allesammen fundet ud af at komme ud af hvalpekassen, så mere geniale påfund skal der findes på nu.

31. juli
I dag er Vapperne 5 uger gamle. Og dagen fejres med at være ude i flere timer. Dvs. de ligger allesammen inde under vores grill, hvor der er dejlig skygge, men alligevel!!! Det er så varmt på terrassen, at vi har stillet vand frem til dem - også for første gang - og flere af dem, har været hende og smage på herlighederne.

30. juli
Undskyld, vi ikke har skrevet et par dage - tiden går! Og det gør den også for Vapperne. De bliver større og større og frækkere og frækkere. De var ude he til morgen og oplevede nu også noget vådt (De kom dog ind, da det begyndte at regne).
Deres karakteristika begynder også nu at træde frem, men generelt er de et meget homogent kuld.

27. juli
I dag fik Vapperne klippet klør endnu engang - 94 klør - men de tog det utroligt roligt - jeg er virkelig imponeret - det er ligefør det tager længere tid med Muffin, vores brune tæve.
Vapperne bliver større og større - det er helt utroligt, de er frække og kære. - og dejlige. Vi holder meget af dem. Vi synes, vi endnu engang har gjort det godt.

25, juli
Nu er vapperne 4 uger gamle. Og de er bare så sjove og søde - og nysgerrige. Derfor har web-cameraet flyttet placering. Det blev lidt for sjovt!!!! De er nu gået over til at få mad 3 gange dagligt. Der bliver nu gået til den i hvalpegården og der kommer ind i mellem et hyl, når der er en der tygger på et øre, av.

23. juli
I dag har vapperne været rigtig længe udenfor. Det er stadig lidt farligt med al den plads, men de syntes da også, det var sjovt at myldre rundt på terrassen, mens vi var der. Ingen udbryderkonger i dag.

22. juli
Udbryderkonger!! Om morgenen serviceres de gamle hunde altid først - før vi kigger til vapperne, for når vi først er i gang, så kan vi blive ved!!! Men nu kan to af dem altså komme over, der hvor Tinka går ind til dem, så de havde de fint ude på det store gulv - og vi, tjahh, vi må hellere finde på en ny løsning ;o)

20. juli
Det gik lidt lettere i dag med at give vapperne mad i hver sin skål. De blev heller ikke så snaskede. De har alle som en stort set lært at gå på aviser nu, og hvis man keder sig og de der mennesker sidder i sofaen, så går man hen til kanten af buret og piver - meget!! De blev vejet i går og vejer fra 1406 til 1756 gram. Gæt selv, hvem der er den største :o) Vi har også klattet nogle af dem med neglelak, så nu kan vi kende forskel på dem.

19. juli
Nu er der ved at komme gang i vapperne. De er meget mere vågne og leger/slås. Nu kan vi heller ikke sidde ret længe ved kassen, før de reagerer på os. De fik mad for anden gang i dag, og det er noget, der bekommer dem vel. Grådigheden er stor, især hos de store, så i morgen får de i hver sin skål. De skal en tur i haven i eftermiddag, hvis græsset er tørt nok.

18. juli
Verden er så stor så stor - og farlig. Vapperne har besøgt haven for første gang. Man holdt sig til, skulle ikke have noget af at udforske noget - og så fik de deres første rigtige måltid mad i dag - serveret i haven, så det var nogen meget trætte vapper, der blev lagt til at sove til middag. I eftermiddag skal de igen en tur i haven, så de lærer den at kende lidt efter lidt. De leger mere og mere og er meget kontaktsøgende til os.

17. juli
Av, av, nu myldrer små, spidse og skarpe tænder frem. Det er utroligt. De er 21 dage i dag og allerede med øjne, tænder og de kan gå. Man er dog stadig ikke ret glad for at gå på aviserne, selvom nogle allerede har fundet ud af, at det er rarest at tisse på disse. I dag skal de opleve den store verden for første gang.

15. juli
Det er lidt farligt, når siden af ens hvalpekasse bliver taget af og verdenen åbner sig for en. Og sådan nogen aviser, de er glatte at gå på. Og hver dag sker der mere og mere. Vapperne har fået øje for hinanden og begynder så småt at lege. Nogle har fået så meget styr på sig selv at de kan løbe - og trille helt rundt, fordi de har fart på.

14. juli
Allerførst: vores webcamera er online igen.
Hvalpene er blevet mere livlige, nu hvor det er blevet lidt køligere. De er også mere mobile og nogle værre udbryderkonger, når vi sidder for at snakke med dem. Så i aften bliver der åbnet op for mere plads, som jeg skrev i går. Vi glæder os til at se, hvorledes det går.

13. juli
17 dage gamle og en allerede på vej ud i den store verden. Jeg havde godt nok hørt en brokke sig en halv time, før jeg stod op, og det er da klart, når man pludselig befinder sig i den kæmpestore verden og ens søskende bare er væk, bare fordi man er en lille udbryderkonge. Ellers trives vapperne rigtigt godt. Der er faldet mere ro over dem, efter de er begyndt at få madtilskud.
AFTEN: Ja, så har vi den næste udbryderkonge - nemlig Sunshine, så i morgen vil vi udvide deres verden med en lille indendørs løbegaard. Det bliver sjovt, når de skal opleve verdenen udenfor!!!
Til jer, der forgæves forsøger at gå ind på vores web-camera. Det er desværre gået i udu, så I må væbne jer lidt med tålmodighed, til vi får anskaffet et nyt :o(

12. juli
Hvalpene er 16 dage gamle. De er begyndt at få øjne og kan gå "stavre" rundt. For første gang fik de noget mælkeprodukt, hvilket de kunne lide, så nu ligger de alle og sover. De har også fået klippet klør i dag.

3 juli
Hvalpene er en uge gamle, og vokser pænt alle sammen. De har nu fået navn alle sammen. De bliver selvfølgelig stambogsførte og vi har valgt at chippe dem (identifikation).
Vi har ikke kennelmærke endnu, men vi har valgt at kalde dem: Sweetkenio, Sportsman, Splendide, Sunshine (gul), Serenade, Sugarcube og Sherazade.

26 juni
Tinka fik sit kuld hvalpe i dag. 3 sorte hanner, 1 gul han og 3 sorte tæver. Alle de sorte kom først, men så kom Rosinen i pølseenden.

Medio april
Endelig kom Tinka i løbetid - vi var lige ved at opgive det for i år.


 









 

Home | Om os | Vore hunde | Tinka's hvalpe | Webcam | Favoritter

Siden er sidst opdateret 23 oktober, 2005

Christina & Allan Vitting, Bynkevang 5, 2830 Virum, tlf: 45 85 19 95, email: familien@vitting.nu